Den originale Leander Matty™-puslepude er forældres foretrukne valg i mere end 40 lande! Den er solgt i 100.000-vis af eksemplarer og har lagt underlag til mange, mange flere bleskift og hyggestunder.
Du får kvalitet fra inderst til yderst med Leander Matty™. Overfladen er blød som babyhud og føles altid lun, fordi den tilpasser sig omgivelsernes temperatur.
Leander Matty™-puslepuden er nem at gøre ren med en blød klud, og er det nødvendigt at være ekstra grundig, kan du bruge et rengøringsmiddel med op til 70 % sprit til at desinficere puslepuden – husk dog at sprøjte det på kluden og ikke direkte på puslepudens overflade, hvis du vil holde den pæn i mange år.
Har du et livligt barn under bleskift, kan du være sikker på, at Leander Matty™-puslepuden ikke giver dig (flere) udfordringer. Den står skridsikkert på små silikonefødder, og træpladen på undersiden gør den ultrastabil, uanset hvor du bruger den.
Matty™ puslepuden har opnået den anerkendte TÜV SÜD sikkerhedscertificering. TÜV SÜD er et anerkendt internationalt testinstitut inden for certificeret produktsikkerhedstest - på globalt plan.
Leander og Sebra er en del af samme familie. Derfor kan du også købe Leander-produkter hos Sebra.